Op
1

1Skiløb? Sikkert!

Sådan kommer du sikkert ned af bjerget

Sneklædte bjergtoppe, blå himmel og strålende sol: En skiferie med familien kan ikke overtræffes.

Men til en succesfuld skiferie hører mere end bare entusiasmen og "det skal nok gå". Vi har derfor sammenfattet de aktuelle sikkerhedsregler og gode råd, før du kaster dig ud på pisten. Er du nemlig godt forberedt, kører sikkert og kontrolleret og tager hensyn til de andre skiløbere, har du helt enkelt mere „fun" – og undgår ikke mindst også skader.

Hermann Maier
Hermann Maier, OL-vinder (2 x guld) i super-G og storslalom:

"Jeg tror, at mange kører over evne på pisterne. Hvis alle overholder reglerne og til enhver tid er klar til at reagere rigtigt i farlige situationer, ville vores sportsgren være mere sikker." 1

FIS-Regler
2

2FIS-Regler

Nøgleordet for en succesfuld dag på pisten med massevis af sjov: Tag hensyn og vis respekt! Hvad det betyder helt nøjagtigt, har det internationale skiforbund (FIS) sammenfattet i deres 10 vintersportsregler. Disse regler gælder i hele verden for skiløbere og snowboardere og er en håndbog for, hvordan man undgår skader på pisten og at bringe andre i fare.

Kender du FIS-færdselsreglerne på pisten? Grundreglerne er at køre defensivt, kontrolleret og ansvarsfuldt som når man kører bil, regne med andres kørefejl og være fremsynet i forhold til det, der sker i terrænet. Også velpræparerede pister kan have svære eller stejle afsnit med smalle passager. Afhængigt af årstiden skal du regne med isede områder eller skjulte bump.

  • 1. Tag hensyn og vis respekt

    Du skal selvfølgelig opføre dig på en sådan måde, at du ikke bringer andre i fare.

Felix Neureuther
Felix Neureuther, Tysklands mest succesfulde skiløber:

"De 10 færdselsregler er alfa og omega for et sikkert samvær på pisten. Efter min mening er det specielt vigtigt, at man tilpasser farten færdighedsniveauet og terrænet. Kun dem, der følger FIS-reglerne, kører virkelig sikkert."

Er du klar?
3

3Er du klar?

Er skiudstyret og din krop i god stand? Inden du kaster dig ud på pisten, er det vigtigt at foretage en inspektion af dig selv, dine evner og din fysik. Apropos knowhow: Begyndere lærer de rigtige køreteknikker og hvordan man falder rigtigt på de lokale skiskoler. I Tyskland findes der mere end 400 skiskoler, som er licenseret af det tyske skiforbund (DSF) og i Østrig uddannes skilærere af det østrigske skiforbund (ÖSV).

Er du mentalt og fysisk velforberedt?

  • Hvordan bedømmer du dine egne evner som skiløber? Tag dig tid til at vælge det rigtige skiområde. Et skiatlas kan være til hjælp. Begyndere skal helst vælge en destination, som overvejende har blå og røde pister, fordi sorte pister måske bliver for vanskelige og krævende.
  • Er du veltrænet og føler du dig frisk? Giv dig selv tid til at vænne dig til destinationen.
  • Skiløb er en fysisk anstrengende sportsgren og det betyder derfor, at man skal være i form, når man skal stå på ski. Træn dig derfor op hjemmefra og lav lidt styrketræning. Mange fitnesscentre tilbyder i denne forbindelse specielle styrketræningsprogrammer (også online). Ikke kun muskeltræning er vigtig, men også bevægelighed, udholdenhed og koordination.
  • Skiløb er en teknisk sportsgren og med et skikursus lærer du den rigtige teknik. Formålet er at opkvalificere dine egne færdigheder og at køre kontrolleret.
  • Før du kaster dig op på den vinterlige kolde piste kan du forberede kroppen på anstrengelserne, idet du laver strækøvelser og dermed varmer musklerne op. Det mindsker risikoen for skader. Derudover kan du starte skidagen med lette nedfarter for at varme op.
  • Du må ikke overvurdere dine færdigheder. Kør ikke alt for stærkt og vær ikke med til konkurrenceløb mod andre skihajer.


Vidste du at...

Vidste du at...

... de fleste ulykker sker sent på formiddagen, efter frokost eller sent på eftermiddagen på grund af træthed og mangel på koncentration? 3

Felix Neureuther
Felix Neureuther, Tysklands mest succesfulde skiløber:

"Skiløb kræver udholdenhed, bevægelighed og styrke. Ikke kun for at kunne svinge afslappet ned ad bakkerne, men også for at undgå skader. Vil man forbedre udholdenheden, kan cykling og jogging anbefales. Koordinationstræning, som f.eks. at stå på et ujævnt gulv, træner balancen og balanceevnen. En bonus er, at disse øvelser også er sjove at gennemføre."

Ist Ihre Ausrüstung komplett und in optimalem Zustand?
4

4Er dit udstyr komplet
og i god stand?

  • Skiløb gear Skiløb gear

    Hjelmen

    Kør med en hjelm (EU-Norm EN 1077), som du har købt i en specialbutik og har prøvet på sammen med skibrillerne. Tænk på, at hjelmen skal sidde stramt, men ikke gøre ondt. Hørelsen må ikke være indskrænket. Vigtigt er, at man skifter sin hjelm ud efter senest 8 år (fremstillingsdatoen står på hjelmens inderside). Efter et styrt med betydelige skader på hjelmen, skal hjelmen skiftes ud.

Christa Kinshofer
Christa Kinshofer, OL-vinder i slalom og storslalom:

"Med korrekt adfærd og det rigtige udstyr forebygges skader og ulykker. Og husk at bruge dit hoved og bevar overblikket, mens du står på brædderne." 5

Skihjelmpligt
Vidste du at...

Vidste du at...

... der findes 65 til 70 millioner skiløbere på verdensplan?

5

5Krav om skihjelm

De fleste hovedskader kan undgås, hvis man har en hjelm på. Hjelmen varmer, beskytter og hører til det grundlæggende udstyr for skiløbere og snowboardere. I nogle lande i Alperne er det frivilligt at bære hjelm, i andre lande endda et krav.

  • Tyskland
    Tyskland

    I Tyskland er der intet krav om skihjelm. Det tyske skiforbund (DSV) og det tyske skilærerforbund (DSLV) har i flere år arbejdet på, at overbevise folk om at bære hjelm.

  • Østrig
    Østrig

    Børn til og med 15 år skal bære skihjelm, når de udøver vintersportaktiveter i forbundslandene Salzburg, Steiermark, Kärnten, Niederösterreich og Burgenland. Det er ikke pligt at bære hjelm i Tyrol og Vorarlberg.

  • Schweiz
    Schweiz

    I Schweiz er der intet krav om skihjelm. Men takket være vellykkede informationskampagner har landet opnået den højeste andel af skientusiaster i hele Europa, der bærer hjelm. 6

  • Italien
    Italien

    Børn og unge til og med 18 år skal bære skihjelm på pisterne i Italien. Politiet er ansvarlig for redninger på bjergene og er samtidigt ansvarlig for at kontrollere, om kravet om skihjelm overholdes.

  • Frankrig
    Frankrig

    I Frankrig er der intet krav om skihjelm, men med forskellige kampagner motiveres børn og unge til at bære hjelm.

Felix Neureuther
Felix Neureuther, Tysklands mest succesfulde skiløber:

"Skihjelmen er uundværlig. De fleste lande har intet krav om skihjelm, men hovedbeskyttelsen er for mig en del af det grundlæggende udstyr for skiløbere og snowboardere. Der findes ingen kompromisser."

Den perfekte skidag
Vidste du at...

Vidste du at...

... skiområder, som Gstaad i Schweiz, har indført hastighedsbegrænsninger på 30 km/t og stærekasser?

6

6Den perfekte skidag

En perfekt skidag indeholder langt mere end bare sne.
I vores "Do's & Dont's" kan du læse om, hvad du bør og ikke bør gøre for en vellykket skiferie:

DO's

  • "Be cool, warm up!" Sørg for at være udhvilet og varm op, inden du begiver dig ud på pisten.
  • Husk at følge reglerne, når du benytter liftanlæggene.
  • Hold flere pauser i løbet af dagen og afslut skidagen i god tid.
  • Tænk på grænserne – både dine egne og pisternes.
  • Kør defensivt og vær opmærksom på lifternes åbningstider.
  • Tænk på beskyttelse af natur og miljø: Rejs med bus eller tog, sørg for at fylde bilen hvis I kører selv, benyt skibussen på stedet og undlad at henkaste affald i naturen, men anvend de opstillede skraldespande.
Vidste du at...

Vidste du at...

... Kvinder oftest skader knæene, mens mændene oftest skader rumpen og skuldrene? 7

DONT's

  • Lad være med at køre aggressivt eller for hurtigt.
  • Overanstreng dig ikke og kør heller ikke indtil du er alt for træt.
  • Spis nok i løbet af dagen, helst fedtfattigt og let fordøjeligt. Drik meget oppe i bjergene (juice, frugtte og mineralvand), fordi det aflaster kroppen mest muligt.
  • Drik ingen alkohol inden og mens du står på ski. Alkohol hæmmer, har en større effekt i højden og øger reaktionsevnen. Afterskiing hører selvfølgelig til skirejsen, men som navnet antyder, først efter skiløb!
  • Forlad ingen pistemarkeringer og kør ikke gennem lavine- eller afspærrede gletsjer-områder! Kør aldrig udenfor markerede pister, hvis lavinefaren ligger på 3 eller mere. Tænk i denne sammenhæng også på advarselslamperne på område- og panoramatavlerne i dalen eller ved bjergstationen. Du kan også altid spørge liftpersonalet.
  • Kør ikke på afspærrede eller lukkede pister, hvor pisterne bliver præpareret. Snemaskiner, der er sikret med stålwirer, er ensbetydende med større risiko for alvorlige skader.
International gyldige skilte og markeringer
7

7Internationalt gyldige skilte og markeringer

Det betyder de internationalt gyldige skilte på pisten:

Grøn pisteGrøn piste

Grøn piste

Meget let, hældning under 25 %, øvelsespister til begyndere

Blå pisteBlå piste

Blå piste

Lette pister, hældning på op til 25 %, til de mere øvede

Rød pisteRød piste

Rød piste

Middelsvære pister, hældning på op til 40 %, til de øvede

Sort pisteSort piste

Sort piste

Svære pister, hældning på over 40 %, til eksperterne på ski

Andre Scheid
Andre Scheid, cheftræner for Race Snowboardforbund Germany:

"En god skiløber eller snowboarder kører ikke kun bedre, men er også bedre til at vurdere situationer og reagere tilsvarende. For en begynder er et nyt terræn ofte en større udfordring. Dette bør en øvet skiløber tage hensyn til."

Offpiste
Vidste du at...

Vidste du at...

... laviner kan nå en hastighed på op til 300 km/t?

8

8Offpiste

Flere og flere freeridere, offpiste-, backcountry- og variantløbere kører udenfor de markerede pister. Her skal man være opmærksom på følgende: Det frie skirum kræver respekt og alpin grundviden. Dertil hører ansvar, kendskab og erfaring samt en faglig uddannelse. Derudover skal man have et specielt sikkerhedsudstyr, som skal kunne beherskes – især i nødsituationer.

Vær forsigtig i terræn med løssne

Du skal være bekendt med de lokale lavineskalaer, bakkens hældning, sneens struktur, eksponering og andre antydninger for farer. Med disse informationer kan du vælge din rute og måden på, hvordan du laver dine sving ned af bjerget. Vær opmærksom på advarsler som sprængning af laviner, laviner på nærliggende bjergsider, revner i sneen, rungende stumpe lyde eller meget våd sne.

  • Skiløb udenfor pisten er på egen risiko og eget ansvar og derfor skal man være i stand til at vurdere farer som laviner, vejrændringer, gletsjerspalter og snekvalitet. Tænk på at 90 % af alle, som begraves af en lavine, selv har udløst den!

Lavineskala

  • Lavineskalaen 1

    Niveau 1 kendetegner en lav lavinerisiko og en udløsning er normalt kun muligt fra stor supplerende belastning. Alligevel skal man kun køre én efter én ned ad en stejl bjergside.

  • Lavineskalaen 2

    Niveau 2 kendertegner en lille lavinerisiko. Udløsning er mulig, primært fra stor supplerende belastning, især på de anførte stejle skråninger. Ruten skal vælges med omhu.

  • Lavineskalaen 3

    Niveau 3 kendetegner en betydelig lavinerisiko. Udløsning er mulig, selv fra en let supplerende belastning, især på de mange stejle skråninger. Situationen er generelt kritisk. Ruten skal vælges med omhu og man skal ikke vælge stejle skråninger.

  • Lavineskalaen 4

    Niveau 4 kendetegner en høj lavinerisiko. Udløsning er sandsynlig, selv fra en let supplerende belastning. I nogle tilfælde kan en lang række mellemstore og ofte store naturlige laviner forventes. Situationen er akut og man skal derfor under alle omstændigheder blive på pisten.

  • Lavineskalaen 5

    Niveau 5 kendetegner en meget høj lavinerisiko. Mange store og ofte meget store laviner kan forventes, selv i moderat stejlt terræn. Situationen er ekstrem kritisk og hverken freeriding eller offpisteture er mulige!

André Roch
André Rock, alpinist:

"Advarsel til alle eksperter! Lavinen ved ikke, at du er ekspert..." 8

Hvad skal man gøre i en nødsituation?
Vidste du at...

Vidste du at...

... 6 ud af 10 skiløbere og 7 ud af 10 snowboardere, der kommer til skade, er mænd? 9

9

9Hvad skal man gøre i en nødsituation?

Ifølge FIS-reglerne er man forpligtet til at hjælpe. Denne tjekliste for ulykker
kan hjælpe på vej og den kan hjælpe dig til at være godt forberedt
allerede inden skituren.

  • Afsikre ulykkesstedet - og naturligvis dig selv.
  • Yd førstehjælp og hold den tilskadekomne varm.
  • Alarmér nødtjenesten på nødopkaldsnummeret 112 (internationalt). I Østrig kan man også ringe til 140, i Schweiz til 1414, i Italien/Sydtyrol til 118 eller til den lokale bjergstation (se pistekort).
  • Du skal besvare følgende spørgsmål: Hvem melder ulykken? Hvad er der sket? Hvor mange tilskadekomne? Hvornår er det sket? Hvor er det sket? Hvordan er vejret på ulykkesstedet?
  • Lad mobilen være tændt og udveksl oplysninger med de andre tilstedeværende.
Prof. Hanns-Michael Hölz
Prof. Hanns-Michael Hölz, præsident Snowboardforbund Germany:

"Mange ulykker sker på grund af manglende dømmekraft – fordi man ikke opdager lys-skygge-situationer i god tid eller ser andre skiløbere for sent. Det gælder om at bruge hovedet og være klar over, at man bevæger sig i naturen. Du har altid et eget ansvar: Ved fejlanalysen skal man starte ved sig selv. Ulykker kan også have at gøre med manglende færdighed, udstyr og fysik."

Rejse med børn
10

10Rejse med børn

Grundreglen er, at børn skal have det samme sikre skiudstyr som de voksne skiløbere.

  • Børn oplever kulde nogle grader koldere end voksne. Derfor har de brug for det passende udstyr med høje sikkerhedskrav.
  • Børnetøj skal have den rigtige størrelse og skal være synligt i sneen. Undgå flagret beklædning som tørklæder og sørg for, at børnene ikke har for meget tøj på. Tænk på ekstra huer, handsker og solcreme. Derudover skal børnene drikke meget.
  • Handskerne må ikke være for store, eftersom kraftoverføringen til skiene ikke er optimal. Til børn anbefales rygskjold og hjelm (CE Norm 1077) med hagebeskyttelse. Fastgør brillerne på hjelmen, så de ikke forsvinder.
  • Længden på skiene skal mindst nå til armhulen og ikke overskride skulderhøjden. Børn lærer bedst at stå på ski uden stave og de skal derfor først udstyres med skistave, når alle de grundlæggende skiteknikker er på plads.
  • Børn lærer ved at efterligne. Som forældre er det derfor vigtigt at bære hjelm, følge FIS-reglerne og være et godt forbillede.
  • Benyt ingen børneskisnor. Den bremser godt nok farten, men samtidigt også læreevnen. Generelt kan man sige, at carvingski også er perfekt til at lære at stå på ski.
  • Bindingerne skal indstilles af en fagmand. Børn lærer og vokser hurtigt og bindingerne skal derfor justeres flere gange i løbet af en skisæson.
  • Lad din børn begynde på skiskolen i en alder af tre eller fire år. Her skabes rammerne i form af leg og på specielle skikurser på egnede øvelsespister.
  • Børn under 125 cm må ikke benytte stolelifter alene, fordi liftbøjlen ikke er konstrueret til børn.
  • Tænk på, at børn ikke kan tilpasse sig højderne så hurtigt og at trykudligningen virker langsommere. Småbørn bør max. komme op i 1.500 m højde. Vær opmærksom på sløv- og træthed, som kan være de første tegn på højdesyge.
  • Giv dit barn en seddel med dine kontaktoplysninger med, så barnet har kontaktmulighed, hvis det bliver nødvendigt.
  • Til børn er det en god idé at leje udstyr for en sæson ad gangen.Alternativt kan man også benytte sig af byttemarked. Vær opmærksom på, at udstyret under alle omstændigheder overholder standarderne.
Felix Neureuther
Felix Neureuther, Tysklands mest succesfulde skiløber:

"Jeg forklarer altid børn, at pisten kan sammenlignes med trafikken og at skiløberne er trafikanter. Men at der i stedet for trafiklys og fodgængerovergange findes andre regler, som man skal overholde. For at lære disse regler, øver jeg med børnene på øvelsespisten. Her er nogle eksempler:

  • Hensyntagen og hastighed

    To eller flere børn kører samtidigt og skal tage hensyn til hinanden og kun køre så hurtigt, at de selv er i stand til at standse foran et reb.

Kildehenvisning

1 http://www.skiinfo.de/news/a/572312/interview-mit-hermann-maier
2 https://www.ski-online.de/stiftung-sicherheit/fis-verhaltensregeln/fis-regeln-alpin.html
3 Österreichischer Skiverband, Interview Mag. Werner Wörndle, Leiter der SkiAkademy St. Christoph, Dr. Martin Burtscher, Arzt und Sportwissenschaftler Univ. Innsbruck (ITV OeSV), "Die meisten Unfälle passieren aus Selbstüberschätzung"
4 arag.de
5 http://www.speakers-excellence.de/se/blog/christa-kinshofer-interview/
6 http://www.bfu.ch/sites/assets/Shop/bfu_2.999.01_bfu-Erhebung%202015-Tragquoten%20von%20Schutzartikeln%20beim%20Ski-%20und%20Snowboardfahren.pdf
7 https://www.ski-online.de/files/dsv-aktiv/PDF/Projekte/ASU-Unfallanalyse-2013-2014.pdf
8 http://www.slf.ch/praevention/lawinenunfaelle/Publikationen/bergundsteigen_1-2015_techel_winkler.pdf
9 Kuratorium für Verkehrssicherheit

+ Stiftung Sicherheit im Skisport (SIS) Hubertusstraße 1, 82152 Planegg (gegründet von Freunde des Skisports e. V./DSV aktiv und Deutschen Skiverband e.V. )
+ DSV aktiv www.ski-online.de, DSV aktiv Safety Days https://www.ski-online.de/stiftung-sicherheit/projekte/detail/dsv-aktiv-safety-days.html
+ ASU Unfallanalyse, Auswertungsstelle für Skiunfälle, Leitsystem der SiS, von ARAG Sportversicherung in Kooperation mit den DSV aktiv / Freunde des Skisports (FdS) im DSV und Stiftung Sicherheit im Skisport https://www.ski-online.de/stiftung-sicherheit/projekte/detail/asu-unfallanalyse.html
+ Institut Sicher Leben (ISL), Wien, vom Kuratorium für Verkehrssicherheit ARGE Arbeitsgruppe / Sicherheitskampagne "Safer snow, more fun"
+ OeSV, Interview Mag. Werner Wörndle, Leiter der SkiAkademy St. Christoph, Dr. Martin Burtscher, Arzt und Sportwissenschaftler Univ. Innsbruck (ITV OeSV), "Die meisten Unfälle passieren aus Selbstüberschätzung"
+ Österreichisches Kuratorium für alpine Sicherheit -> Was ist zu tun, wenn man zu einem Unfall auf einer Skipiste kommt?
+ BMI, Republik Österreich, Bundesministerium für Inneres, Verhaltensregeln für den Skisport, FIS-Regeln, Richtlinien für Snowboarder.
+ Die bfu – Beratungsstelle für Unfallverhütung, Leitfaden http://www.bfu.ch/sites/assets/Shop/bfu_3.126.01_%C2%ABSnow%20Safety%C2%BB%20%E2%80%93%20Leitfaden%20f%C3%BCr%20die%20Sicherheit%20im%20Schneesport.pdf.
+ DAV - Checkliste Lawinen; DAV www.check-your-risk.de