Skiområder Andorra
Skiområder Andorra
Dværgstaten Andorra kan ikke prale af mange skiområder, tilgengæld kan landet følge med nabolandene på, når det drejer sig om kvaliteten af skiområderne. Forskellige små skiområder i Andorra er vokset sammen til to store skicentre. Grandvalira overbeviser som det største europæiske skiområde udenfor Alperne med 215 km pister.Det andet skiområde Vallnord består af sammenslutningen Ordino-Arcalis og Pal-Arsinal og byder på ca. 91 km pistesjov. Hvor byerne har mere karakter som kunstigt oprettet, er pisterne særdeles velplejede og hører endda til de mest moderne i verden.
Afterskiing Andorra
Andorra har trods sin lille størrelse utroligt mange afterskiing-muligheder. Særligt i Soldeu, Pas de la Casa, Canillo og Encamp er der mange barer, pubber, natklubber og diskoteker. Vil man ikke tilbringe dagen på pisten, så er der rig mulighed for at shoppe. Andorra er et toldfrit område, og det kan man især mærke på priserne for alkohol, tobak og kosmetik.Har man en hel dag til rådighed, så kan det varmt anbefales at besøge "Caldea" i Andorra-la-Vella, Europas største spa- og wellnessanlæg. Eventyr får man med motor- eller hundeslæder. En uforglemmelig tur i en luftballon er også en mulighed. Derudover er der mulighed for at stå på skøjter, bowling, tennis og sneskovandringer. Selvfølgelig er der også sørget for noget til ganen i Andorra. Udover de gamle, traditionelle bjerghuse "bordas", hvor der serveres landstypiske retter, er der i Andorra også masser af lokale og internationale restauranter.
Udflugtsmål Andorra
Udflugtsmålene i Andorra er præget dværgstatens rige, arkitektoniske arv. Således imponerer især de middelalderlige kirker og de gamle bydele mange steder rundt om med smalle gader og stenhuse. Det mest populære mål for turisterne er hovedstaden Andorra la Vella, Europas højest beliggende hovedstad (1.011 m). Foruden den gamle bydel, Barri Antic og middelalderlige bygninger som kirkerne Santa Coloma og Sant Esteve, parlamentsbygningen Casa de la Vall eller broen La Margineda har hovedstaden især meget at byde på ved en shoppingtur. I Andorra køber man nemlig toldfrit. Omkring 2.000 butikker fordeler sig rundt om i Andorras eneste by.Et afslappende stop kan gøres i den lille by Escaldes-Engordany, hvor der findes flere svovlholdige termal-kilder. Hovedattraktionen og byens futuristiske vartegn er det moderne termalbad "Caldea", et badeparadis for hele familien. Feriegæsterne erfarer mere omkring termalvand og den nærliggende Madriu-Perafita-Claror-dal i CIAM, et interaktivt museum rundt om temaet vand. Også byens parfume-museum er et besøg værd. Og hvis det ikke er nok med CIAM, kan man tage en udflugt til Madriu-Perafita-Claror-dalen, som siden 2004 har hørt til UNESCO-verdenskulturarven. Den er i alt 4.247 hektar stor og omfatter således 9 procent af det samlede areal i Andorra.
Den vigtigste kirke i landet er i nærheden af landsbyen Canillo. Helligdommen Meritxell gælder som Andorras Lourdes. Over resterne fra en valfartskirke, til ære for Nuestra Señora de Meritxell (Vor Frue fra Meritxell) har arkitekt Ricard Boffil bygget et tempel, hvor der i dag er en mindeudstilling omkring stedets historie.
Feriegæster, som hellere vil udforske naturen fremfor at kigge på arkitektur, kan besøge den 16 ha store park "Naturlandia". Den er åben 365 dage om året og byder på en masse aktiviteter for både store og små. Fra udsigtspunkterne og fra parkens veje kan man betragte særlige dyrearter i deres naturlige omgivelser. Men ikke nok med det: I 1.600 til 2.000 m højde er der bl.a. den 5,3 km lange skinnekælkebane "Tobotronc", en sky trail, et paintball-anlæg og en skøjtebane til rådighed.
Byer Andorra
Kort forstør
By (region) | højde-by | Skiområde | pister |
Skiområde fra – til |
---|---|---|---|---|
1.500 m | Grandvalira | 210 km | 1.710 - 2.640 m | |
1.700 m | Grandvalira | 215 km | 1.710 - 2.640 m | |
1.300 m | Grandvalira | 210 km | 1.710 - 2.640 m | |
2.080 m | Grandvalira | 210 km | 1.710 - 2.640 m | |
1.710 m | Grandvalira | 215 km | 1.710 - 2.640 m |