Alpendorf Dachstein-West
114 Antal bedømmelser:
93 % Anbefalingskvote:
Skiområde Dachstein West
Højeste punkt: | 2.100 m | Kabinebaner: | 11 |
Laveste punkt: | 780 m | Pister i alt: | 131 km |
Højde skiby: | 778 m |
Pister:
|
44 km |
Lifter i alt: | 57 |
Pister:
|
80 km |
Slæbelifter: | 35 |
Pister:
|
7 km |
Stolelift: | 11 | Skiruter: | 40 km |
Skiområde Dachstein West
Regionens liftkort giver mulighed for at nyde vidunderlige nedfarter i forskellige skiområder, som er forbundet med gratis skibusser. Især for begyndere og motionister, men også for øvede, er der mange forskellige pister at vælge imellem. Gaudi-pisterne venter på skifans med en slalombane inklusive tidsmåling, snowcross-faciliteter, bølgebane og pukkelpister. Hvis det ikke er sjovt nok for dig som skifan, vil du helt sikkert få noget for pengene på natski ved Ötscher-liften.
For alle begyndere er de brede, veludbyggede pister fremragende til at gøre de første forsøg på ski. Børnefamilier har længe vidst, at skiområdet er optimalt tilpasset deres behov. Talrige tilbud til de små skiløbere, flere skibørnehaver og skilejre sørger for masser af sjov for børnene.
Såvel skiløbere som snowboardere kan slå sig løs i de forskellige funparker. Snowparken Dachstein West i Russbach-området er den største og mest varierede og byder på hop, rails og tables. Endelig får freeridere fuld valuta for pengene i Freesports Arena Krippenstein, et hotspot indenfor freeride-scenen.
Panorama-skirundturen "Panoronda" med en samlet længde på 44 km er en varieret oplevelse på perfekt præparerede og afmærkede pister. Rustikke hytter og solterrasser indbyder til pauser, især for at nyde den drømmeagtige udsigt.
Vil du gerne dele alle de indtryk, du har fået i løbet af skidagen, med dine venner og familie? Det er ikke noget problem! I skiregionen Dachstein West er der flere Wi-Fi hotspots - i funparken, ved hytterne og liftstationerne. På den måde kan du straks dele dine oplevelser med andre, sende billeder og holde dig opdateret.
Natskiløb Annaberg im Lammertal
I skiområdet Dachstein West har man flere muligheder til at forlænge skiløbet. Ved Hornspitzbahn dalstation belyses et ca. 1 km langt stykke en gang om ugen mellem kl. 18.30 til kl. 20.30. Også Brumsiland belyses til de små skiharer. Hornspitz Schirmbar ved dalnedfarten har også åbnet i den tid. Ekstra kørefornøjelse har man ved Hornspitz-Express, hvor der er en konkurrencestrækning og Ötscher Kids Park med stejle kurver og bølgebaner.Afterskiing Annaberg im Lammertal
Talrige sæterhytter og restauranter byder ind og forkæler gæsterne med original østrigsk køkken. I hele regionen Dachstein-West tilbydes alligevel en masse action: Paragliding, snowbiking og mange indoor sportsaktiviteter lover afveksling.
Snowpark: Snowpark Dachstein West Annaberg im Lammertal
Skiregionen "Dachstein West" har i alt fire forskellige funparker, hvor enhver freestylers behov bliver dækket!
Leder man efter det ultimative kick indenfor risikoens verden, bør kigge forbi Snowpark Dachstein West: Obstacles som den 6 m lange Wave Box og diverse Medium Kicker sørger udover en Jib Box, en 70 m lang waverun for det ultimative adrenalinkick. Det alt sammen virker for vovet? Bare rolig for begynder-elementer giver også nybegyndere mulighed for at opleve vægtløsheden. Professionelle shapere garanterer førsteklasses shred-oplevelser. Takket være det gratis Wi-Fi hotspot kan man med det samme dele sine nye successer.
Vil man i førte omgang øve væk fra freestyle-eksperterne, finder man i skiområdet hele tre muligheder: "Ötscher Kids Park" i Gosau, "Anna-Park" i Annaberg og "Rookie Park" i Russbach. Små bølger, stejle kurver, jumps, boxer og rails er her perfekt til at øve sig.
Skiområdet Dachstein West er ikke det rigtige for dig? Så prøv at se her: Skiområder Østrig