Skiområde Ski Oberstdorf Kleinwalsertal
Højeste punkt: | 2.224 m | Kabinebaner: | 12 |
Laveste punkt: | 820 m | Pister i alt: | 119 km |
Højde skiby: | 1.086 m |
Pister:
|
56 km |
Lifter i alt: | 45 |
Pister:
|
49 km |
Slæbelifter: | 19 |
Pister:
|
14 km |
Stolelift: | 14 | Skiruter: | 8 km |
Skiområde Ski Oberstdorf Kleinwalsertal
En særlig attraktion er to-lande-skiområdet Fellhorn/Kanzelwand, som nås fra Riezlern med Kanzelwand-banen. Her står man på i alt 34 km pister og kommer på ski fra den østrigske Kleinwalsertal til den tyske skiarena Fellhorn. Ved Kessler-liften ved siden af Kanzelwand-banens dalstation finder freestylere "Crystal Ground", en snowpark med chill-out-soldæk og projektørbelysning til nat-sessionen. Ved alle Fellhorn- og Kanzelwand-banens hovedstationer samt i alle "Das-Höchste"-restauranter er der gratis adgang til Wi-Fi-hotspots.
Ved Nebelhorn går det med Allgäus højeste svævebane op på 2.224 m. På en klar dag har man på "Gipfelstation" en herlig udsigt til de 400 toppe mellem Zugspitze og schweiziske Säntis. Efterfølgende kan man suse ned af Tysklands længste dalnedfart fra Nebelhorn til Oberstdorf. Området ved Söllereck med overvejende lette til middelsvære pister er familievenlige og egner sig til at øve skiløb. Walmendinger Horn byder på skønne og afvekslende nedfarter til de vidt forskellige krav.
Natskiløb Riezlern
Gør her nat til dag, ikke kun med afterskiing, men også med natskiløb i og omkring det smukke Riezlern. Skiområdet Oberstdorf Kleinwalsertal, hvis liftkort også omfatter skiområdet omkring Riezlern, tilbyder forlænget skifornøjelse hver onsdag på flere oplyste pister. Alle snowboardere og freeskiere kan gøre nat til dag i den stærkt oplyste snowpark i Kleinwalsertal. Du kan selvfølgelig også tage en pause på de pister, der er åbne for natskiløb: Hytterne og snebarerne indbyder til en pause. Natski-områderne ved den tysk-østrigske grænse vil helt sikkert få enhver skiløbers hjerte til at banke hurtigere.Afterskiing Riezlern
Der er mange kroer at vælge imellem til rigtig aftensmad. I Steffi’s Taverne serveres der fx internationalt køkken i rustikke omgivelser, ligesom der af og til spilles livemusik. Et højdepunkt indenfor underholdning er Casino Kleinwalsertal, hvor man ved black jack, roulette etc. kan prøve lykken eller afprøve det alsidige menukort på restauranten "Cuisino". I samme bygning ligger også diskoteket "Tanzbar", hvor DJ'er vender plader.
Vil man derimod hellere opholde sig noget længere i naturen, byder vandreture eller skiture i Walser bjergene eller vandreture langs dalen til Hirschegg eller Mittelberg sig til. Et kendt og populært udflugtsmål også om vinteren er Breitachklamm ved Oberstdorf. Gennem den 2,5 km lange kløft fører en brosti, hvor man vandrer langs tilisede stejle vægge, ishuler og tilfrosne vandfald. En fantastisk oplevelse for hele familien!
Snowpark: Crystal Ground Snowpark Riezlern
I Kleinwalsertals skiområder føler også freestylere sig hjemme. De unge vilde får tilbudt en hel del i "Crystal Ground" og "Easy Park". Parkens bygherrers mål var at skabe et freestyleparadis, der opfylder de nyeste standarder samt forener nybegyndere og eksperter. Det er lykkedes og her bydes der på de bedste muligheder for at se skiområdet fra luften ved det ene eller andet hop.
"Easy Park" har en let kicker-line og lette obstacles som butterboxer. Det perfekte sted at samle de første erfaringer eller starte stille og roligt. "Crystal Ground" er en populær snowpark for alle niveauer takket være de kreative set-ups med mange jibs, der skifter hver måned. Takket være de forskellige lejre, begivenheder og sessioner er der ingen grund til at kede sig her. Med det passende snedække venter parken blot på at blive overvundet om aftenen med sin projektørbelysning. I Funslope Fellhorn ligger der på 1.750 m kickere, funboxer, tunnel, wave og banked runs så at sige lige for fødderne.
Skiområdet Ski Oberstdorf Kleinwalsertal er ikke det rigtige for dig? Så prøv at se her: Skiområder Østrig